Klumme nr. 14

Skrevet af Morten - 1. juni 2011.

Så sluttede sæsonen endelig! Selvom vi jo sluttede på, hvad der på papiret ligner en anonym placering som nr. 9 i den pænere halvdel i tabellen, afspejler det langt fra den sæson, som vores helte i "claret and blue" har gennemgået. Vi kommer nemlig ikke uden om, at det har været en sæson præget af konstant uro på trænerposten og i spillertruppen.

Det hele startede sommeren i fjor, hvor det langt fra var de påkrævede nye signings, der prægede rygtebørsen omkring Aston Villa. I stedet blev sommerens store transfersaga "Milner Gate" trukket i langdrag. Ligesom med Barry året forinden tog det gribbene fra City hele sommeren at imødekomme vores krav. I sidste ende blev presset på Villa-ledelsen fra Milners repræsentanter og City-ledelsen formentlig for stort, og vi endte op med at blive spist af med £ 15 mio. og Stephen Ireland, som var udset at udfylde tomrummet efter Milner. Den plan faldt ikke i god smag i Martin O'Neills ører, og ret sensationelt skred den iltre irer fem dage inden sæsonstart. Martin O'Neill har aldrig åbent talt ud om, hvorfor han gik så dramatisk, udover at han og Lerner "ville i to forskellige retninger" med klubben.

I hvilken retning er vores klub så gået siden bruddet? I spillertruppen er der sket en del udskiftninger. Første del af udrensningen skete allerede i vinters, og mon ikke anden del her over sommeren bliver voldsom i form af afgange? Gætterierne er allerede godt i gang på forummet om, hvem der bliver solgt, så spekulationerne lader jeg blive der. Et mindeværdigt januar-vindue blev toppet med transferen af Darren Bent, der langt hen af vejen ene mand har reddet vores sæson i form af vigtige mål og ikke mindst givet håb om fremtiden.

I det hele taget må holdet roses for at slutte af på en 9. plads i tabellen. Kun tre pladser dårligere end de sidste tre sæsoner. Man skal huske på, spillertruppen er blevet trænet af tre forskellige managere i løbet af sæsonen – Kevin MacDonald, Gerrard Houllier og Gary McCallister. Opsummerende for rodet på de indre linjer er nærmest perfekt beskrevet ved, at vi starter og slutter sæsonen af uden vores reelle manager. Det er ikke acceptabelt i min bog, at en klub af vores størrelse står i sådanne scenarier på så kritiske tidspunkter. Kan vi virkelig tillade os at risikere sådan en sæson igen? Jeg har ikke noget imod Gerrard Houllier. Han har måttet håndtere urimelige forventninger fra utålmodige fans, der har haft svært ved indse, at vi har overpræsteret en smule de forgangne sæsoner under MON. Han trådte ind i klubben efter MacDonald havde stået i spidsen en håndfuld gange for os i starten af sæsonen, på et tidspunkt hvor holdet så ramt ud af at have mistet James Milner. Endvidere blev truppen ramt af ekstremt uheldige skader, der gjorde, GH aldrig fik en reel chance, inden fans og presse hoppede på nakken af ham. Under GH synes jeg, at vi er blevet et langt bedre spillende fodboldhold end under MON. Det er klart, at når et hold skal gå fra at have spillet anti-fodbold i fire år under MON og så pludselig til at blive et boldbesiddende / boldspillende mandskab, kommer der gnidninger i en trup, og spillerne skal tilpasse sig en ny mentalitet. Sådan en proces tager tid, og der føler jeg ikke, GH har fået lang lunte nok, hverken fra spillere eller fans. Men det var dengang – vi er mere ovenpå nu. Holdet er begyndt at blomstre, senest med flotte sejre over Arsenal og Liverpool, og vores form og spil til sidst i sæsonen har givet fornyet optimisme til næste sæson eller hvad?

Der er nemlig allerede tendenser til, at det igen bliver en sommer præget af uro på gangene. Vi er i den grad ramt af "player power". Barry var eksemplet for to år siden. Sidste sommer kom turen så til Milner, og i år ser det ud til, vi skal kæmpe en håbløs kamp om at beholde Ashley Young. År efter år bliver vores bedste spillere plukket, når de har et eller to år tilbage af deres kontrakter. Personligt mener jeg, vi kan klare at miste Young i denne omgang – faktisk tror jeg, han allerede er tabt. Man. United foretrækker at lave deres handler diskret ligesom os, og hvis klubberne allerede har slået hånd på en £ 15 mio. aftale, vil det ikke komme bag på mig. Kan man klandre Young? Egentlig ikke – han har været her i mange år nu, og han kan ikke vente hele sin karriere på, at vi måske får en god sæson. De samme tanker er sikkert også begyndt at melde sig i Stewart Downings hoved. Bliver Aston Villa nogensinde større end klub lige under eliten? Hvis de store kommer og banker på døren, hvorfor så skrive under på en ny aftale med Aston Villa? Downing og Ashley er præcis på samme stadie, som Barry og Milner var det, lige inden de meldte ud, at de ville væk. De har endelig bidt sig fast på landsholdet og er begge "blevet for gode til Villa". Og lad os ikke narre os selv – hvis de smutter, er Bent også væk før eller siden.

Hvordan stopper vi denne negative trend? Vi er i en kritisk fase lige nu som klub. Fremtidsspørgsmål hænger over nøglespillernes hoveder. Hvad skal der ske med Houllier osv.? Det bliver virkelig spændende at se, hvad Randy Lerner hiver op af hatten i de kommende dage. For mig at se er det primære, at der bliver ro på trænerposten, så spillerne kan se et seriøst projekt, der gør, vi kan udfordre top 4 igen. Først og fremmest bliver GH nødt til at lytte til sit hjerte og sige til sig selv, at der er ting i livet, der er vigtigere end fodbold. Egentlig forstår jeg slet ikke, hvad klubben tøver med – jeg vil gå så langt som til at sige, at det er spil for galleriet. GH må være fortid. Klubben og ham kan begge se rent sportsligt, at det ville være i alles bedste interesse at gå hver til sit. Nu har man så en perfekt undskyldning for at give GH en værdig afsked ved at have lægernes ord for, at det ikke er klogt for franskmanden at forsætte i dette erhverv længere. Hvis nu GH igen får problemer med hjertet midt inde i næste sæson, hvad så? Sådan en potentiel situation kan og må vi slet ikke risikere igen, og derfor tror jeg, disse prognoser "vi går og venter på, skal offentliggøre GH's fremtid", blot er en kærkommen lejlighed for Randy til i ro og mag at finde den rigtige afløser. For mig og se handler det om at gå ud og finde et navn med stor signalværdi. Et navn, der virkelig klinger på europæisk plan – et navn, der vil rive tæppet væk under os. Et navn som Rafael Benitez eller Carlo Ancelotti, der virkelig kunne give vores spillere noget at tænke over. Men disse managertyper vil vi kun kunne hente ind, hvis de bliver lovet penge, så de kan indfri deres egne ambitioner. Der er i sandhed mange hotte træneremner derude, så vi er heldigvis langt bedre stillet nu, end da vi stod i september og valget faldt på GH. Kun tiden vil vise, hvor store planer Randy har for vores klub, men tiden er inde nu, hvis Randy vil noget med dette Villa-projekt. Ellers spår undertegnede altså, at Young, Downing og Bent bliver de næste i rækken, der forlader klubben som "England Internationals".

God sommer derude lads og UTV!

 

Har du lyst til at diskutere Klummen, har du kommentarer eller andet, er du meget velkommen på vores forum!

 

viagra

buy viagra online

levitra

cialis

viagra

buy tramadol

viagra