Skrevet af Morten - 11. maj 2010.
En spændende sæson nåede i søndags sin afslutning og det blev til et fortjent mesterskab til Chelsea, der sluttede af i stil hjemme på Stamford Bridge med at besejre Wigan hele 8-0. Imponerende debutsæson for Ancelotti, der på gebrokkent engelsk styrede sit mandskab til hele 103 mål, hvilket er dobbelt så mange som vores helte. Også et stort tillykke til Tottenham Hotspur, der fik den eftertragtede 4. plads og dermed er klar til Champions League-fodbold næste sæson. Fuldt fortjent egentlig, at de lige nupper den plads foran City og os. De var trods alt det bedste hold spillemæssigt i begge opgør mod os, selvom vi dog fik uafgjort i begge kampe. Desuden vandt Tottenham begge deres opgør mod Man. City – et City-hold vi heller ikke formåede at slå i begge kampe. Så stor applaus til Harry Redknapp, der for blot 21 måneder siden overtog et hold i bunden af Premier League med sølle to point for ti kampe...
Selvom det ikke lykkedes Aston Villa at få den 4. plads, som vi alle havde håbet på, kunne blive en realitet, kan man overordnet set ikke være utilfreds med sæsonen. Martin O'Neill fortsætter på imponerende vis med at drive klubben fremad, hvilket har været symbolsk for hele hans tid i klubben. Udover flotte resultater i de hjemlige cup-turneringer i år formåede han at skaffe klubben det hidtil største antal point i ligaen, siden klubben blev mestre i 1981. Dog rakte det igen ”kun” til en 6. plads for tredje sæson i streg. Selvom vi i Brian Littles succesperiode i midten af 90'erne opnåede 4. og 5. pladser i tabellen, synes jeg ikke, vi har set et stærkere Villa-mandskab siden heltene fra 1981/82. At vi så ikke kan opnå 4. pladser her i nyere tid med 64 point, skyldes efter min overbevisning den høje kvalitet, der hersker på mange af de andre hold ligaen i dag – Premier League er bedre end nogensinde. 64 point havde været nok til Champions League-kvalifikation i både Italien og Spanien. Ligaer der efter min mening er endda noget svagere på kvalitet blandt midterholdene og nedefter i forhold til England. Så det sætter vel egentlig blot vores bedrifter endnu mere i relief i år.
Det store spørgsmål er så blot nu, om vi har nået vores maksimale potentiale som klub under Lerner-regimet. Randy Lerner har etableret os og gjort klubben til en fornuftig forretning med en sund infrastruktur. Ingen spillere er på gigantiske kontrakter som i City – ingen golddiggers. I det hele taget virker miljøet blandt spillere, trænere og formand til at være en stor lykkelig familie. MON som hjernen, der får helt frie tøjler til at præge klubben på sin fornuftige facon, og Randy som en tilbagetrukket investor der for det meste er i USA for at passe sine mange andre forretningsforetagender. Men skal det lykkelige ægteskab fortsætte? Det tror jeg, kommer helt an på, hvad der kommer ud af det møde, Randy og MON skal have i den nærmeste fremtid. Et møde der skal klargøre Randys målsætninger og ambitioner fremover. MON har godt nok flere gange meldt ud, at sådan et møde foretages hvert år, men i år er første gang, der er blevet gjort så meget opmærksom på det fra mediernes og klubbens side. Endvidere sagde MON også for første gang i januarvinduet tidligere på året, at han var tvunget til at sælge, før han kunne købe – det er helt nye toner i Villa! Al den tumult, der er opstået omkring MON's position i klubben de seneste måneder, om hvorvidt han ville forlade klubben, har Randy efterfølgende udtalt sig til engelske medier, og dette var netop en gylden mulighed for Randy til at afvise de rygter én gang for alle, men det skete ikke, og sidenhen har rygterne bare ikke villet forsvinde. MON er en meget ambitiøs mand, og hvis han ikke føler, ressourcerne er til stede for at drive klubben yderligere frem, tror jeg, at han er den mand, der er smuttet.
Milner har været en åbenbaring denne sæson og har på rekordtid udviklet sig til at være en nøglefigur, der i mange kampe er hjernen og hjertet på vores hold, og jeg tror, han går et stort VM i vente med England. Jeg frygter virkelig, at Man. United er villige til at betale £30 mio. for ham i denne sommer, og det kan måske være for fristende for Randy. Det vides jo stadig ikke, hvor tungt den finansielle krise har ramt hans formue. Milner er jeg ikke nervøs for. Måske vil han se et år an med at forlænge sin kontrakt, der løber frem til sommeren 2012. Selvom Milner er en meget ambitiøs ung mand, kan jeg ikke forestille mig, han vil lave en Barry og rende til MON med en transfer request, bare fordi United eller City skulle vise interesse for ham. Han skylder MON meget for, hvor er han er i dag, og han vil betale tilbage til MON. Milner kan ikke roses nok for sin attitude, og det er netop derfor, Alex Ferguson snuser rundt i kulissen. Typer som Milner har præget hans United-hold i flere årtier. Men sælges Milner, kan det betyde, at MON pakker kufferten, og vi må blot håbe på, Randy ikke lader sig friste og i stedet får forlænget med Milner. Men alt dette er selvfølgelig kun spekulationer. En ting, som ligger fast er dog, at hvis vi skal forbedre os næste sæson, som bliver endnu sværere end i år, skal der gribes til pengepungen til sommer! Harewood og Bouma er allerede væk, og jeg kan kun forestille mig dem, som har rådnet op på bænken i år, også har fået nok. Typer som Sidwell, Luke Young (desværre), NRC, Beye, Salifou, Shorey, Heskey (MUST) og måske endda Curtis Davies er så langt fra holdet, og har været det i lang tid, at de ved, et klubskifte er nødvendigt for at få deres karriere på ret køl igen. Martins tiltro til sine reserver er ekstraordinær lav, og det holder simpelthen ikke over en hel sæson med så få rokeringer, nu hvor Europa League også kommer til at tære yderligere på truppen. Vi er nødt til at få noget kvalitet på bænken i stedet for kvantitet, så folk som Warnock, Cuellar, Petrov, Ashley, Downing, og Gabby ikke ved, at de spiller uanset hvad.
Jeg håber, vi køber en kreativ midtbanespiller, der kan presse Petrov og Milner på midten. En mand som Stephen Ireland, så jeg meget gerne, vi hentede. Jeg forventer altså, Beye og Luke forlader os til sommer, så ny højreback er påkrævet. Man må forvente, Man. City bliver rigtig aktive på markedet, så jeg vil igen kigge mod dem. Sidste år foreslog mange på vores forum en Micah Richards, der i øvrigt er Villa-fan. Det var urealistisk sidste år, men i år er det absolut en mulighed for os, idet han ikke er Mancinis førstevalg, og hans karriere er gået lidt i stå – så lige, han heller ikke blev udtaget til VM-truppen. Så han har brug for en ny udfordring og vil passe perfekt ind på vores hold. Der går rygter om, John Carew har købt hus i London, fordi han skal spille med alle sine skandinaviske kollegaer i Fulham. Vil hellere se Heskey forlade os, men det kan blive Big John pga. kontraktudløb med os i 2011. Der er ikke plads til begge, for det her må blive året, hvor MON går ud og henter den angriber, vi alle har skreget efter så længe. Tabellen viser sit tydelige sprog. Vi er svære at slå, lige så svære som de helt store i ligaen, men vi er derimod ikke så gode til lige at vinde de kampe, der er lige på nippet, som de store gør det, hvor vi i stedet må tage til takke med uafgjort. Jeg tror, MON håber på, at Harry Redknapp er villig til at sælge Robbie Keane, men hvis ikke det lykkes, så jeg gerne, vi hentede en Oscar Cardozo fra Benfica, der virkelig har imponeret i år.
Håber på MON dropper trenden med at købe for sent i denne sommer, ligesom jeg helst ikke ser ham bruge tre uger i BBC’s studie for at kommentere VM. Endnu en super vigtig sommer venter forude, og jo før holdet er på plads, desto bedre.
Tak for en fin sæson og god sommer derude...
Up The Villa.
Har du lyst til at diskutere Klummen, har du kommentarer eller andet, er du meget velkommen på vores forum!