Aston Villa-Everton, 22.-24. september 2007

Aston Villa-Everton
Formanden leger med LEGO inden afrejsen fra Kastrup.

Aston Villa-Everton
Og her hans færdige kreation. Det ses tydeligt, han har leget med LEGO som barn...!

Aston Villa-Everton
Turens første højdepunkt; Aston Villas træningsanlæg Bodymoor Heath.

Aston Villa-Everton
Gruppebillede foran indgangen til Bodymoor Heath. Fra venstre er det formanden Michael, Jeppe, Kasper, Jesper, Michael og Torben.

Aston Villa-Everton
De gamle bygninger på træningsanlægget er i dag forvandlet til murbrokker, der bare venter på at blive kørt væk.

Aston Villa-Everton
Og her den nye bygning der kun er få måneder gammel. Den indeholder alt, hvad man kan forestille sig og mere til.

Aston Villa-Everton
Villas farver og logo er alle steder på Bodymoor Heath. Her er det væggene i førsteholdets baderum.

Aston Villa-Everton
Og her på gulvet i motionsrummet og på bænken til bænkpres.

Aston Villa-Everton
Selv på hver enkelt våddragt finder man Villas logo.

Aston Villa-Everton
Svømmebassin, to spabade samt et bassin specielt til skadede spillere. Naturligvis med elevator til sidstnævnte så en skadet spiller slipper for trapperne.

Aston Villa-Everton
Førsteholdets omklædningsrum hvor hver spiller har en skuffe under bænken til fodtøj, et skab med kodelås samt hylder til træningstøj m.v.

Aston Villa-Everton
Truppen til kampen mod Everton var hængt op på opslagstavlen. Alle spillere mødes ved Villa Park dagen før kampen, og så overnatter man sammen på Birmingham Marriott Hotel.

Aston Villa-Everton
Bemærk den lille detalje, at der er en fodbold under mandens fod. Det var noget, Daniel Meredith fandt på, da der skulle designes skilte til eksempelvis toiletdørene.

Aston Villa-Everton
Klubejer Randy Lerner kiggede forbi, mens vi var på rundvisning.

Aston Villa-Everton
Rundt om de nye bygninger på Bodymoor Heath anlægges nu helt nye træningsbaner herunder en bane, der skal være en tro kopi af græstæppet på Villa Park.

Aston Villa-Everton
The Holte med Villa Park i baggrunden.

Aston Villa-Everton
Inviterede sæsonkortholdere og andre indbudte gæster varmer op til dagens kamp på The Holte.

Aston Villa-Everton
Den danske delegation på The Holte. Manden i grå skjorte ved siden af Jesper er en australsk Villa-fan, vi mødte lige udenfor vores hotel, som vi fik "snydt" med ind på The Holte.

Aston Villa-Everton
Villa Park har fået nye digitale bandereklamer, der bl.a. kendes fra mange spanske stadions. Før kampen blev de bl.a. brugt til at vise holdopstillingerne.

Aston Villa-Everton
Doug Ellis (midt i billedet i lyseblå skjorte og grå jakke) har stadig plads i Directors Lounge, når Villa spiller på hjemmebane.

Aston Villa-Everton
Man of the Match siger tak for opbakningen fra Holte End.

Aston Villa-Everton
Thomas Sørensen var en af de første spillere, som kom ud efter kampen, men han skulle jo heller ikke hverken i bad eller klæde om.

Aston Villa-Everton
Et af sommerens nyindkøb Zat Knight skriver autografer efter kampen.

Aston Villa-Everton
Og her er Wilfred Bouma i gang med at skrive til glæde for de mange fans.

Aston Villa-Everton
Aston Villas helt nye butik, der ligger meget centralt på New Street - kun få meter fra vores hotel.

Aston Villa-Everton
Birmingham Citys tilsvarende butik; tom og med gitter for vinduerne. Og i øvrigt beliggende et stykke udenfor centrum.

Aston Villa-Everton
Ikke lige den SMS man havde drømt om at få, fire timer før man skal flyve hjem.

Aston Villa-Everton
Traditionen tro kunne man i afgangshallen i lufthavnen i Birmingham vinde en bil. Denne gang var det en Ferrari F430, og til ære for os lovede sælgerne af lodsedler, at de nok skulle levere den med rattet i venstre side, hvis vi købte en lodseddel og vandt bilen.

Opgøret mellem Aston Villa og Everton er det mest spillede opgør i engelsk fodbold, og da de to hold mødtes i september 2007, var det kamp nr. 202 mellem de to klubber. Man kan derfor roligt sige, det var en meget traditionsrig kamp, Aston Villa Supporters Club Denmark havde som højdepunkt, da fanklubben for fjerde gang arrangerede en tur til England.

Det var oprindelig meningen, SAS ville have fløjet os til Birmingham med et af deres fejlbefængte Dash 8 / Q-400 fly, men da disse fly havde fået flyveforbud, fandt selskabet et andet fly til os, og vi havnede derfor ikke i den store gruppe af passagerer, som bare fik deres tur aflyst pga. SAS' problemer. Da alle seks deltagere på turen var blevet samlet i Kastrup, og Jesper langt om længe havde fået lov at passere gennem sikkerhedskontrollen, kunne turen derfor tage sin begyndelse… med bus! Bussen skulle dog kun fragte os ud til flyet, hvorefter vi lettede med kurs mod England.

Da vi ankom til Birmingham og skulle gennem paskontrollen, så Jeppe en hurtig genvej udenom køen, da han grundet sit norske pas kunne vælge køen for ikke-EU borgere. Lufthavnspersonalet var godt nok ikke helt enige med ham, men det lykkedes ham alligevel at slippe igennem. En taxa tog os det sidste stykke vej til Hotel Britannia, hvor vi kom af med vores bagage og derefter gik over på den anden side af vejen, hvor Aston Villa få uger forinden havde åbnet en helt ny butik som afløsning for den gamle, der lå i kælderetagen i Pavillions indkøbscentret. Den nye butik er mindre end den gamle, men beliggenheden er mange gange bedre, og man kan utvivlsomt tiltrække en masse strøgkunder, som man ikke kunne før. Der var ikke så mange forskellige varer i butikken endnu, hvor alene den nye hjemmebanetrøje fra Nike optog en hel væg, så efter vi havde kigget os lidt omkring, gik vi ind ved siden af for at indlede opholdet i Birmingham med den traditionelle frokost på Yard of Ale. Mens vi andre nød vores varme ranch burgere, nåede Jesper vist aldrig at få noget varm mad, idet han havde opdaget, hans digitale kamera ikke fungerede efter hensigten, så han brugte det meste af tiden på at forsøge at få det til at fungere igen.

Da bunden var blevet lagt med burgere og Stella, skulle vi af sted mod Aston Villas træningsanlæg, Bodymoor Heath. I fugleflugtslinje er der ca. 15-16 km. fra centrum af Birmingham til Bodymoor Heath, men da anlægget er placeret et sted, man - uden at overdrive - roligt kan kalde et stykke udenfor byen, er det ikke helt let at komme til uden bil. Men via lidt research havde formanden på forhånd fundet ud af, hvordan vi nemmest kom der til, og det gik faktisk meget smertefrit, og samtidig fik vi set en anden og mere idyllisk side af Birmingham, end den vi oplever, når vi bare opholder os i centrum af byen.

Normalt er Bodymoor Heath lukket land for offentligheden, men heldigvis var der ingen vagt i skuret, og samtidig havde vi en aftale med vores kontaktperson Daniel Meredith, så vi kom ind uden problemer. Bodymoor Heath blev opført i 70'erne og var dengang blandt de absolut bedste træningsanlæg blandt de engelske klubber. I dag er de gamle bygninger bare ruiner, der venter på at blive kørt væk, mens et helt nyt anlæg er opført ved siden af. Det var nærmest surrealistisk at gå rundt i de helt nye bygninger, Randy Lerner har betalt knap 140 mio. kr. for. Der er virkelig alt, hvad man kan forestille sig; store omklædningsrum i massevis; stort motionsrum med alt indenfor maskiner og måleudstyr; svømmehal med to bassiner, to spabade, sauna og dampbad; et særligt afslapningsrum hvor spillerne kan tage en lur osv. osv.

Det er ganske enkelt imponerende, og man tror 100% på det, når man hører, Aston Villa i dag er blandt Europas elite, når det handler om træningsfaciliteter. Ved siden af de nye bygninger, der naturligvis også indeholder en indendørs kunstgræsbane, var man ved at anlægge helt nye græsbaner - bl.a. en bane, der skal være en tro kopi af banen på Villa Park. Som Daniel sagde: "Hvis det bare kan forbedre holdets niveau med 2%, er Randy Lerner klar til at betale for det." Rundvisningen varede over halvanden time, og i den tid gik vi alle rundt med store smil på læberne og blev mere og mere imponerede, efterhånden som Daniel åbnede nye døre for os. Vi mødte også en stor del af Villas trænerstab - bl.a. Martin O'Neill i bar mave og med et håndklæde om livet, ligesom også klubejer Randy Lerner kiggede forbi. Lerner har i øvrigt bestemt, at Villas farver og logo skal være stort set alle steder på træningsanlægget - selv på de våddragter spillerne bruger i bassinet. Sammen med de billeder, der hænger rundt omkring af Villas triumfer og spillere, der har taget vejen op gennem klubbens ungdomsrækker og til sidst har fået debut på førsteholdet, skal det medvirke til, spillerne igen og igen bliver mindet om, hvilken klub de spiller for, samt hvad spillere før dem har opnået for Aston Villa.

Det var i allerhøjeste grad hele turen fra centrum af Birmingham ud til Bodymoor Heath værd, og alle var enige om, det havde været en meget stor oplevelse at se det nye træningsanlæg, så efter endt rundvisning sagde vi pænt tak og på gensyn til Daniel, inden vi drog tilbage mod byen. Her kunne vi checke ind på hotellet, og efter lidt afslapning og omklædning på værelserne gik vi ud for at få noget aftensmad. Valget faldt på et sted, hvor de serverede mad fra østen, og her fik især de to jyder, Torben og formanden Michael, øjnene op for nye retter, der ikke er nået til Jylland endnu. Turens første dag sluttede forholdsvis tidligt, da alle havde været tidligt oppe om morgenen og derfor trængte til en god nats søvn. Især formanden, som absolut ikke fik mere energi, da han fik at vide, AGF - formentlig yderst ufortjent - havde tabt til FC Nordsjælland i den hjemlige Superliga.

Om morgenen på kampdagen fandt de fleste ud af at indfinde sig i restauranten til aftalt tid, men vi måtte også sande, at de ældste deltagere på turen, Jeppe og Kasper, havde et større søvnbehov end vi andre. Men det lykkedes dog alle at blive mætte, inden vi tog af sted mod Villa Park. Jeppe og Kasper ville vise os andre et sted, de havde besøgt, sidst de var i Birmingham, og som havde gjort stort indtryk på dem; The Golden Swan. Stedet var desværre lukket og lignede ikke noget, der umiddelbart havde tænkt sig at åbne igen! Vi fortsatte derfor til Villa Park, så Kasper kunne blive iklædt de rigtige farver inden kampen, ligesom de fleste andre fik handlet lidt ind. Selvom Villa Park lignede sig selv, var der alligevel sket en del nyt siden vores sidste besøg. På parkeringspladsen ved North Stand var der eksempelvis opstillet en storskærm, hvor der var optakt til dagens kamp, og så var der kommet nye skilte og logoer overalt på stadion, så man kunne tydeligt se, der er kommet nye folk i spidsen for vores kære klub.

Ved siden af Villa Park ligger The Holte Hotel, der i mange år bare har fået lov til at stå og forfalde. Men efter Randy Lerner er kommet til, er stedet blevet restaureret og moderniseret, og i dag er The Holte, som det nu hedder, en meget fin pub/restaurant, hvor særligt indbudte sæsonkortindehavere får adgang til før og efter Villas hjemmekampe. I forbindelse med planlægning af turen havde formanden kontaktet bestyrelsesmedlem i Aston Villa, General Charles C. Krulak, og på den måde havde vi også fået adgang til The Holte, hvor vi sammen med en masse andre Villa-fans varmede op til dagens kamp. Stedet er virkelig flot, og med dets beliggenhed lige ved siden af stadion er det et perfekt samlingssted før hjemmekampene. På The Holte mødte vi Alan Perrins, som for nylig er blevet ansat i Aston Villa til at hjælpe med kontakten til fanklubberne rundt om i verden. Alan fortalte os om nogle af sine idéer, og kan bare noget af det gennemføres, kan man roligt sige, vi har spændende ting i sigte. Bl.a. vil Alan gøre sidste hjemmekamp i hver sæson til en stor afslutningsfest, hvor fans fra de forskellige fanklubber mødes og spiller fodbold mod hinanden, fester og overrækker pokaler til de spillere, de hver især har kåret til sæsonens bedste - og selvfølgelig ser fodbold på Villa Park sammen. Alan håber også, repræsentanter fra Aston Villa på et tidspunkt kan komme ud og besøge os - fanklubberne - i vores respektive hjemlande.

Endnu en gang havde vi fået gode pladser på øvre del af Holte End, og vi var på plads, da kampen mod Everton blev fløjtet i gang. Det var et meget tandløst Everton-hold, der på dagen ikke ydede meget modstand, så uden at anstrenge sig kørte Aston Villa nemt en 2-0 sejr hjem. Grundet Jeppes norske statsborgerskab havde vi indtil nu på turen været meget efter ham pga. John Carews manglende mål og til tider noget slappe indsats i indeværende sæson. Men mod Everton fik den høje nordmand endelig hul på bylden, og i 2. halvleg slog en af klubbens egne, Gabriel Agbonlahor, sejren fast med et mål foran Holte End, og da Martin Laursen samtidig blev kåret som Man of the Match, var vi alle i højt humør, da kampen sluttede.

Kasper og Jeppe gik tilbage til The Holte for at se Manchester United mod Chelsea, mens vi andre tog opstilling ved spillernes udgang i håb om at få nogle autografer. Vi blev bestemt ikke skuffede, og Jesper fik hurtigt fyldt nogle sider i sin nye autografbog. Vi fik også snakket lidt med Thomas Sørensen, som absolut ikke kan siges at være optimistisk omkring sin nuværende situation. Han mente ikke, det kun drejede sig om fodbold, når han ikke engang kan få en plads blandt reserverne, og man må nok give ham ret og konstatere, der må ligge noget mere under, når O'Neill p.t. holder en af de bedste på det danske landshold helt udenfor sin trup. Til gengæld var Martin Laursen noget mere glad og positiv, da han kom ud med sine to flasker Man of the Match-champagne, men selvom vi forsøgte, det bedste vi havde lært, fik vi ham desværre ikke til at forære den ene til os. Da regnen så småt satte ind, gik Torben og 2 x Michael over til de andre i The Holte, mens Jesper holdt ud, og som belønning også fik autografer og en lille snak med Marlon Harewood og Martin O'Neill. Til gengæld kom han hurtigt ned på jorden igen, da han tilbage i The Holte erfarede, at både Ølstykke og Brøndby (selvfølgelig) havde tabt deres kampe hjemme i Danmark, hvorimod Torben og Kasper kunne glæde sig over sejre til henholdsvis Vejle og AB.

Tilbage ved hotellet valgte vi en nærliggende italiensk restaurant til at spise vores aftensmad, hvorefter vi gik på Broad Street for at få lidt at drikke og se noget NFL. Det lykkedes også op til flere gange for Jeppe og Kasper at slå Michael og Jesper i pool, og ydmygelsen for Jesper blev total, da han senere også tabte i air-hockey, hvor Michael til gengæld fik lidt oprejsning efter nederlagene ved det grønne bord. Da vi gik tilbage til hotellet, kunne vi konstatere, at selv på en lidt kold og blæsende søndag aften var der på Broad Street masser af engelske piger i meget små nederdele og med nedringede trøjer, så ind imellem var det ikke helt nemt at få alle med mod hotellet.

Mandag morgen bød på noget af en overraskelse, idet Kasper og Jeppe var de første ved morgenmaden, men det var så også både første og eneste gang på hele turen, de var først ved noget som helst. Vejret, der de to første dage havde været ganske fint bortset fra en lille smule regn, da vi ventede på spillerne efter kampen, var denne morgen rigtig godt med blå himmel og solskin, så der var lagt op til en god shopping-dag i Birminghams uendeligt mange butikker og indkøbscentre. Desværre kunne hotellet ikke yde den service at opbevare vores bagage, så vi måtte betale en mindre formue for at få lov til at stille det på New Street Station, men da alternativet var at slæbe rundt på det hele dagen, var der ikke så meget at overveje.

Vi fik besøgt en masse butikker og handlet godt ind af DVD'er, tøj m.v., og Jesper fik endda købt så meget ketchup på Burger King, at der var nok til, han kunne smøre sin fine Aston Villa jakke ind i det. Da vi over middag satte os ned for at hvile fødderne og kreditkortet, fik formanden pludselig en SMS... Den var fra SAS, der fire timer før vores hjemrejse lige ville informere om, de havde aflyst vores fly! Efter et par opringninger mellem England og Danmark lykkedes det at blive booket om til et Lufthansa-fly til Frankfurt og der fra med SAS til København. Vi skulle flyve før end planlagt, så der kom hurtigt samling på tropperne, og så gik det af sted med toget mod lufthavnen. Inden nåede Michael dog at få pakket hele sin bagage ud midt på New Street Station, da han pludselig ikke kunne finde sit pas. Det lykkedes til sidst, så vi kunne forsætte hjemad. I lufthavnen fik Jesper endnu en gang indirekte at vide, at han skal blive barberet og få fjernet sit kriminelle look, da han som den eneste fik sin håndbagage udsat for en ekstra undersøgelse, før han fik lov at passere.

Ventetiden til vi skulle flyve, blev brugt på Burger King, selvom sundheds- og salat-freaken, Kasper, ikke var meget for det. Han fortalte længe om, hvad det gør ved vores krop at udsætte den for sådan en omgang burger-mad, og at det var vigtigt, vi i stedet spiser sundt og får skabt en sund krop, mens vi er unge. Det blev for meget for Jesper, som beskyldte Kasper for at være værre end sin mor...! Jeppe, som havde vundet sin deltagelse på turen via sejren i Prediction League (hvilket han gjorde opmærksom på en del gange undervejs på turen), afslørede endelig, hvor hans navn i Prediction League, Nalle, kom fra. Det er inspireret af Nalle Nøf, som ifølge Jeppe er det norske navn for Grisling fra historierne om Peter Plys. Tidligere på turen havde Jeppe også lært os ordet 'støjt' og i det hele taget underholdt med norske ord og historier om norske fodboldspillere.

Det var ikke noget dårligt bytte at gå fra SAS til Lufthansa, for det tyske selskab ydede god service og serverede mad og drikke for alle passagerer - også os på den billigste klasse. I Frankfurt skiftede vi til SAS, der fragtede os det sidste stykke vej til København. Vi landede knap en time senere, end vi oprindelig havde planlagt, men når det nu skulle være, var løsningen med at rejse via Frankfurt trods alt bedre, end hvis vi eksempelvis skulle have ventet en dag med at komme hjem. I lufthavnen var alle enige om, det endnu en gang havde været en rigtig god tur, og fra alles side blev der sagt på gensyn, inden vi drog hver til sit en masse gode oplevelser og en Villa-sejr rigere.